Dyrk dine egne krydderurter

Man skal ikke undervurdere de sunde ting og vitaminer, som krydderurter indeholder. Det er rigtig godt for vores helbred at spise mange krydderurter, og de tilfører også vores måltider nogle spændende smagsnuancer.

Selvom du ikke er så heldig at have en have, kan du sagtens dyrke dine egne krydderurter i en solrig vindueskarm eller i en altankasse. Vælg en solrig vindueskarm med et lille bord foran og lav det til din urbane have med noget havetilbehør, så det både ser hyggeligt og dekorativt ud. Du kan nemt høste dine velduftende krydderurter, når du skal bruge noget i madlavningen. Med krydderurter i fine krukker, og måske på små krukkefødder, små hyggelige skilte i, der kan fortælle dine gæster, hvad det er for urter, vil det blive et yndlingssted i dit hjem, hvor der samtidig er en skøn duft.

At give en krydderurt i en smuk krukke med et lille skilt i vil også være en rigtig god gave til en ven eller veninde, der er glad for at lave mad. Du kan også bare give en potte og nogle pottefødder og så måske en frøpose i gave til jul eller fødselsdag.

Det er sjovt at lave mad, når man kan tilsætte noget, som man selv har dyrket. Selv helt små ting som bare lidt drys af purløg eller persille, giver en tilfredshed og stolthed over, at noget er af “egen avl”. Du kan også lave den skønneste pesto af din egen hjemmedyrkede basilikum, så det kommer til at dufte i hele hjemmet.

Social profiles